Tilbage i foråret 2016, satte ALD Automotive sig for være den første der reelt digitaliserede hele søge- og købsprocessen for privat køb af brugt bil. Lanceringen af www.qigo.dk er et ’tigerspring’ ift. hvordan det klassiske bilmarked præsenterer sig på Nettet, men det er ikke kun websitet og måden at handle biler på, som er nyt.Qigo udvikling

Hele ALD’s tilgang til projektet er både ny og modig: ALD valgte nemlig at hyre marketingbureauet OFF-ROAD til projektledelse af hele opgaven.

ALD involverede OFF-ROAD tidligt i processen, med et ønske om at bistå med strategi udvikling og projektledelse fra første spadestik. Den første opgave OFF-ROAD fik var, at undersøge hvordan ALD’s konkurrenter præsenterede sig på Nettet i ind- og udland, samt udvikle kravspecifikation til websitet. Qigo filmALD Automotive gav os relativt ”frie hænder”, men briefen var dels at brugeroplevelsen skulle sætte nye standarder for markedsføring af biler på Nettet, dels at den samlede digitale løsning skulle være skalerbar ift. udlandet.

Vi satte os for at det nye website langt skulle overgå konkurrenterne i såvel funktionalitet, design, tonalitet og indholds arkitektur, og udviklede nu en detaljeret brief ift. alt fra design, udtryk og tonalitet, til tekniske parametre ift. valg af platform, SEO, sikkerhed og juridiske hensyn. Dernæst igangsætte vi en udbudsproces ift. valg af webbureau. Udbudsprocessen kørte fra midten af juni til ultimo august 2016 og endte med at vi valgte webbureauet Dwarf ud fra først 10, og siden 3 mulige webbureauer med e-commerce erfaring.

Udviklingen af websitet begyndte med Dwarf i september, og har kørt i et ekstremt komprimeret forløb på kun fire måneder. Det har været intensivt: Nogle gange gik der kun en formiddag fra en ide tog form – til den lå live på websitet.

Den største opgave var dog opbygningen af et stort fotostudie i Fredericia, som muliggjorde optagelse af 360 graders fotos af alle biler – både indvendigt og udvendigt. qigoOpbygningen startede i efteråret 2016, og involverede – udover et større team af tømre, elektrikere og malere, også en række specialister inden for fotografi.
Bilerne står på en roterende platform, og vi måtte til udlandet for at finde en platform der kunne synkroniseres med et kamera, så den tager billeder for
hver 10.ende grad 36 gange. Fotooptagelserne stiller også store krav til lyssætningen, der skulle kunne justere sig til alt fra en stor sort Audi til en lille hvid Peugeot. Det var faktisk først da vi fandt en leverandør af lys til filmindustrien, at vi fandt den kvalitet vi ønskede til billederne.

Qigo’s univers er generelt mere i øjenhøjde mere kunderne, end man er vant til at se i bilbranchen. Vi har fx vendt den klassiske bilsøgnings proces på hovedet, og udviklet det vi kalder ”behovsindgange”, dvs. at hvis du søger en bil med plads til tre unger og en hund, eller en bil der er nem at parkere på Christianshavn, så er disse biler kun et klik væk. Denne tilgang gør det også nemmere at målrette annon
cering og kommunikation overfor forskelle målgrupper. Behovsindgangene er rammet ind af 8 korte film, som Censure og CaseOne har udviklet.

Markedsføringen af Qigo begyndte den 7. januar 2017. Bilbranchen går en spændende fremtid i møde.

Qigo er bare begyndelsen.

Niels Viby, Direktør